Tyske ejendomme
Tyske ejendomme er pt. det mest hotte blandt udbyderne af K/S-ejendomme. Populariteten skyldes krisen i Tyskland, der giver tro på, at ejendommene stiger når krisen vender. Derudover er startafkastet særdeles højt i forhold til andre europæiske lande. Det er således muligt at finansiere ejendommene 100 % og samtidig få en fin positiv løbende drift allerede fra første dag.
Investor behøver derfor ikke at have en meget høj indtægt i en længere årrække for at få det fulde udbytte af en tysk ejendomsinvestering.
Problemet med tyske ejendomme er imidlertid, at huslejen kun kan stige med en eller anden procentdel af udviklingen i det tyske forbrugerindeks. Da renten på boliglånet normalt kun ligger fast i en kortere årrække (ofte kun 5 år), kan der opstå problemer undervejs, hvis inflationen stiger meget.
En inflationsstigning vil ofte aflede en tilsvarende rentestigning som den løbende huslejestigning ikke fuldt ud kan kompensere for.
Denne risiko er en medvirkende årsag til, at nogle vælger ikke at udbyde tyske ejendomme – bl.a. Ejendomsvækst har afholdt sig herfra.
De største udbydere af tyske ejendomme er:
- Keops
- Griffen
- EuroEjendomme
- Difko
- Hansen & Nøttrup A/S
