Bevisbyrderegler/lovfortolkning og skatterevision

Bevisbyrderegler:

Udover de indlysende skattefordele, som alle kender, så er der også flere fordele som næsten ingen kender.

De fleste, der starter selvstændig virksomhed tror fejlagtigt, at hvis de blot selvangiver korrekt, så får man ingen problemer med skattemyndighederne. Det er desværre en fejlopfattelse.

Det er nemlig ikke nok at selvangive korrekt, man skal tillige bevise, at man har selvangivet korrekt, og det er også her de danske skattemyndigheder er verdens hårdeste, når det gælder mindre virksomheder.

For de første skal de bevisdokumenter, der skal bruges til at løfte bevisbyrden, opfylde nogle helt bestemte formaliakrav, ellers bliver de ikke tillagt bevisværdi – og de skal tillige opfylde fomaliakravene på udstedelsestidspunktet. Man kan altså ikke efterfølgende korrigere fejlene, når skattemyndighederne gør opmærksom herpå.

Et klassisk eksempel er repræsentationsudgifter, hvor bilagene skal underskrives af de medvirkende personer på selve dagen for udgiftsafholdelsen, og hvor formålet skal angives på bilaget ligeledes på selve afholdelsesdagen, og skatteyderen har bevisbyrden herfor.

Det betyder, at selvom man selvangiver korrekt og selvom man beviser, at man har selvangivet korrekt, så kan man alligevel blive genstand for en skatteforhøjelse, hvilket kommer som et chok for mange mindre selvstændige erhvervsdrivende.

For det andet bestemmer skattemyndighederne selv bevisbyrdeniveauet, så selvom alle ens bilag opfylder alle formaliakravene, er man ikke sikker. Skattemyndighederne har nemlig lov til at anlægge sit helt eget skøn over, hvorvidt bevisbyrden for en korrekt selvangivelse er løftet af skatteyderen, og skattemyndighederne bestemmer suverænt, hvilken bevisbyrde skatteyderen skal underlægges.

Skattemyndighederne kan f.eks. bestemme, at man skal underlægges strafferetlige bevisbyrderegler, hvor enhver berettiget tvivl skal komme skattemyndighederne til gode.

Det betyder, at selvom en almindelig sandsynlighedsvurdering tilsiger, at der er ca. 90 % sandsynlighed for, at man har selvangivet korrekt, så kan man ikke vide sig sikker, og hvordan beviser man f.eks., at man udelukkende har anvendt sin computer til erhvervsmæssig brug, med mere end 90 % sikkerhed.? Det kan naturligvis ikke lade sig gøre. Hæver skattemyndighederne bevisniveauet tilstrækkelig meget, er alle fradrag i fare for at blive underkendt.

Langt de fleste forhøjelser som skattemyndighederne foretager, er således ikke udtryk for, at der selvangivet forkert, men er alene udtryk for, at der er fodfejl i bevisdokumentationen.

Mange tror fejlagtig, at man blot kan klage til domstolene mv. og få den forkerte afgørelse omgjort, men domstolene vil normalt aldrig anfægte de bevisskøn skattemyndighederne foretager – uanset hvor urimelige de end måtte forekomme. Det skyldes grundloven og en lang retstradition i Danmark. Skattemyndighederne vinder således ca. 98 % af alle sager, der vedrører bevisskøn (2006 niveau).

Vi lever således i et land, hvor skattemyndighederne når som helst kan komme og fjerne dine korrekte fradrag, uden du kan gøre noget ved det.

Det er derfor et udenlandsk selskab kan være på sin plads. Det udenlandske selskab opsamler alle indtægter og udgifter, og udbetaler overskuddet som løn til hovedaktionæren. Selv et selskab fra Sverige er de facto et lavskatteselskab ved siden af et dansk selskab.

Sverige har nemlig langt lempeligere bevisbyrderegler end Danmark, når det gælder mindre virksomheder, og derudover er alle erhvervsmæssige udgifter fradragsberettiget, hvor der i Danmark ikke er fradrag for erhvervsudgifter, der vedrører erhvervsformuen.

Lovfortolkning:

Også når det drejer sig om lovfortolkning, er Danmark et af de hårdeste i Europa, kun overgået af østeuropæiske stater (udenfor EU), hvor skattelovgivningen ikke er det papir værd den er skrevet på.

Domstolene i Danmark giver nærmest skattemyndighederne systematisk medhold i hvad som helst. I hvert fald må man i Danmark acceptere, at hele det juridiske gråzone område tilhøre skattemyndighederne, hvilket ikke er tilfældet i andre vestlige Lande. Her er udgangspunktet, at hvis der er fortolkningstvivl, så skal tvivlen kommer skatteyderen til gode, da det er myndighederne, der formulere lovende og ikke borgerne, men sådan er det ikke i Danmark, hvad mange fejlagtig tror – herunder politikkerne.

Selv inde i hvid zone hugger myndighederne store lunser af skatteydernes rettigheder, hvilket kommer som et chok for mange skatterådgivere. Det er navnlig interessant at høre skatteprofessorer, der efter en årrække på universitetet kommer ud i den virkelige verden, og skal slås mod skattemyndighederne.

En skatteprofessor gav mig for nylig denne mail.

”Kære Thorbjørn
Jeg er nu tilbage på fuld tid på universitetet efter 2 år som advokat. Spændende og lærerigt, men også oprørende at konstatere hvor svært det er at vinde skattesager. Som det også fremgår af din omgørelsessag møder men helt klare “skæverter” også hos Landsskatteretten, ja sågar landsretterne.”

Sagen er ganske enkelt derhen, at dommerne i Danmark opfører sig om de var på lønningslisten i skatteministeriet, og derfor er det meget vanskeligt, at få omgjort selv helt åbenbare ”skæverter”.

Det skyldes, at vi i Danmark ikke har en decideret uafhængig skattedomstol, og at dommerne i høj grad er systemtro folk valgt fra Justitsministeriet. Systemtroskab kombineret med meget ringe skatteviden, eller ingen skatteviden overhovedet, medfører, at dommerne normalt altid giver Kammeradvokaten medhold (skatteministeriets advokat).

Tager vi bare til England, Cypern eller Malta, så er dommernes holdning langt mere skatteydervenlige, og det bør man benytter sig af i sin skatteplanlægning.

Det er også vigtigt at vide, at Kammeradvokaten (skatteministeriets advokat), baseret på mine egne erfaringer, er blottet for enhver moral.

Man er ikke bange for at fremføre argumenter, som er direkte forkerte, med henblik på at vildlede domstolene til en forkert afgørelse til skade for skatteyderen. Kammeradvokaten er simpelthen blevet beruset af sin magt til at få alle sine synspunkter igennem, hvor lovstridige de end måtte være.

Som da Kammeradvokaten over for Østre Landsret fremsagde, ”at da dispositionerne var båret af ønsket om at opnå en skattebesparelse, så kunne de tilsidesættes som ugyldige”.

Det skal sammenholdes med, at Kammeradvokaten vidste, at Højesteretsdommer Jørgen Nørgaard havde udtalt følgende i Juristen 2001, pag. 68.

“at det som udgangspunkt er helt legitimt at lade en dispositions foretagelse være styret af ønsket om at opnå en skattemæssig fordel. Der er intet forkert i, at en virksomhedsleder anser en skat som en omkostning, det gælder om at holde nede på linie, som alle andre omkostninger – en anden synsvinkel kan tværtimod være ansvarspådragende.”

Som en skatteprofessor også lakonisk skrev, ”hvis kammeradvokatens påstand var korrekt, ville samtlige værnsregler i dansk skattelovgivning være overflødige.”

Der kan også henvises til dengang Kammeradvokaten i Vestre Landsret fremsagde, “at der skal være en direkte årsagssammenhæng mellem udgifterne og indtægterne ellers er udgifterne ikke fradragsberettiget”.

En meget anerkendt skatteprofessor bemærkede hertil:

”Når det fra Kammeradvokatens side gøres gældende, at det er en betingelse for fradragsret som driftsomkostning, at der er en direkte klar og tydelig sammenhæng mellem udgiften og den indtægt, som udgiften skal have tjent til at erhverve, sikre eller vedligeholde, er der formentlig kun én ting at sige om dette standpunkt, nemlig, at det er direkte forkert.”

I begge de ovennævnte skattesager vandt skattemyndighederne med henvisning til Kammeradvokatens åbenbare falske præmisser, og selvom skattemyndighederne generelt er flinke til at ignorere, de åbenbart forkerte domstolsafgørelser, der går skatteyderen imod, så er det stadig stigenede antal fejlafgørelser et stort problem for mindre virksomheder.

Det er også vigtigt at bemærke, at når det drejer sig om EU rettigheder, er skatteministeriets holdning direkte EU-stridig over en bred kam. Men nægter konsekvent at fortælle borgene om EU-rettighederne, hvilket senest er kommet til udtryk i SKM2007.463, hvor Skatterådet simpelthen nægtede at redegøre for det EU-retlige.

På grund af skattemyndighedernes tiltagende ulovlige skatteadministration, så er det også vigtigt at komme i sikkerhed i et udenlandsk selskab. Det behøver ikke at være offshore, men blot England eller Cypern.

Andre links:
Billige selskaber med begrænset ansvar – smba selskaber
Billig og hurtig bogføring