Trust
Skatterådgivning omkring Udenlandske fonde
Oprettelse af udenlandske fonde, også kaldet trusts, bliver mere og mere populære efterhånden som det går op for folk, at det er fuldt lovligt. Man kan faktisk med god samvittighed oplyse til de danske skattemyndigheder, at man har stiftet en udenlandsk fond/trust, uden det nødvendigvis medfører ubehagelige repressalier.
Det forudsætter naturligvis, at stiftelsen og driften af fonden er sket korrekt (se nedenfor), og skatterådgivning i forbindelse med stiftelsen mv. er derfor særdeles tilrådeligt.
Hvad kan jeg bruge en udenlandsk trust til og hvad er fordelene?
En udenlandsk trust benyttes typisk til enten skatteeliminering, kreditorbeskyttelse, eller anonymitet. Det kan naturligvis også være en kombination af alle tre ting.
Skatteeliminering
Vil man som dansker bruge de udenlandske fonde/trusts til skatteeliminering, er der fire faldgrupper, som det er særdeles vigtig at være opmærksom på:
- Fondskapitalen skal være uigenkaldeligt udskilt fra stifteren
- Fondskapitalen må ikke være en form kapitaloverdragelse via mellemmand (trustee)
- Afgift på 20 % ved indskud
- Ledelsens sæde
Ad Kapitalen skal være uigenkaldeligt udskilt fra stifteren
Når man indskyder kapital i en udenlands fond, skal kapitalen være uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue.
Det betyder tre ting. For det første må fondskapitalen ifølge vedtægterne ikke kunne tilbageføres til stifterne. For det andet betyder det, at stifteren og hans hustru ikke må indsættes som begunstiget i vedtægterne. For det tredje må stifter ikke selv være indsat som leder af fonden.
Stifter må derimod godt bestemmer, hvem der skal lede trusten, i modsætning til en dansk fond, hvor hovedparten af ledelsesmedlemmerne skal være personer, der ikke er valgt af stifter.
Stifter kan også blive ansat af trusten og få rådighed over trustsmidlerne blot det kun sker i trustens interesse, og der holdes regnskab med brugen af midlerne i trusten.
Som begunstiget kan indsættes alle undtagen stifter og stifters hustru samt hjemmeboende børn under 18 år.
Ad Kapitalen må ikke være en form for kapitaloverdragelse via mellemmand
Når man indskyder pengene i fonden må det ikke være en skjult direkte pengeoverdragelse til de begunstigede ifølge vedtægterne.
Det betyder, at på det tidspunkt, hvor man opretter trusten, skal der være usikkerhed omkring hvor meget de enkelte begunstigede modtager af fondskapitalen.
Hvis man f.eks. skriver i vedtægterne, at fondskapitalen skal bindes i 20 år., hvorefter fondskapitalen skal udbetales til børn af stifteren, der er i live på dette tidspunkt, så har man opfyldt ovennævnte krav. Man ved jo ikke hvem af børnene, der er i live om 20 år.
Det løbende afkast af fondskapitalen kan derimod uden problemer uddeles til de begunstigede efter en fast fordelingsnøgle.
Eventuelt kan fonden udbetale pengene til selskaber ejet af de begunstigede.
Ad Afgift på 20 % ved indskud
Når hjemmehørende danske personer og selskaber overfører aktiver til udenlandske trusts/fonde placeret i diverse lavskattelande, og fonden ikke er almenvelgørende, skal der betales en afgift på 20 %.
For at undgå afgiften er man nødsaget til at lade en udenlandsk person eller selskab foretage indbetalingen.
Ad Ledelsens sæde
Hvis fondsledelsen er hjemmehørende i Danmark, vil den udenlandske fond blive betragtet som en dansk fond, og fonden skal således beskattes som helt almindelige danske fonde.
Det er derfor vigtigt, at den udenlandske trust har en udenlandsk administrator, som kan varetage den daglige drift.
Udenlandske fonde som kreditorly
Hvis man stifter en udenlandsk trust og indsætter sig selv som begunstiget, vil skattemyndighederne i Danmark nægte at anerkende fonden.
Det betyder, at stifter stadigvæk skal medregne afkastet inde i fonden til sin skattepligtige indkomst. Fonden er dog stadigvæk et effektivt værn mod eventuelle kommende kreditorer.
Skal fonden bruges til kreditorbeskyttelse er det dog vigtigt at understege, at man skal være såvel dynamisk som statisk solvent på det tidspunkt, hvor man opretter fonden – også efter aktivoverførslen til fonden.
Men overholdes denne regel, vil administrator kun kunne udlevere pengene i fonden til den, der er begunstiget i henhold til vedtægterne for fonden.
Er man således formuende og ikke ønsker, at en eventuelt kommende konkurs eller erstatningssag, skal fratage en alle værdier, så er en udenlandsk trust et godt middel.
En velhavende person, der overvejer skilsmisse, og udelukkende har fælleseje, kan også med stor fordel oprette en udenlandsk trust. Den kommende ekshustru kan, uanset antallet af advokater, ikke få fat i værdierne inde i trusten.
Når skattemyndighederne ikke anerkender den udenlandske fond, så har det den fordel, at hvis man overfører aktiver til fonden, hvorpå der hviler en latent skattepligtig avance, f.eks. aktier, så udløser det ikke beskatning.
Man kan således bringe sine aktier i sikkerhed til en ny juridisk enhed – uden det udløser beskatning.
Hvem holder kontrol med den udenlandske fond/trust?
Når man opretter fonde i Danmark vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Civildirektoratet og Skattemyndighederne holde kontrol med, at fondsledelsen disponerer over fondsmidlerne på en måde, der er i overensstemmelse med fondsvedtægterne og dansk lovgivning.
Med de udenlandske fonde/trusts er der intet offentligt tilsyn, men stifter har dog mulighed for at vælge en protector, der kan varetage denne kontrolfunktion, hvis det ønskes.
